Bloggen

Kejserens nye klæder ?

Jeg dyrker gerne min hobby, men med den travle hverdag jeg efterhånden har så kan det være meget svært at finde tid, plads og rum til at jeg kan dyrke min interesse for foto. Derfor går jeg gerne på udstillinger og lader mig inspirere af hvad andre har lavet, men desværre så findes der ikke så mange udstillinger her i DK. Derfor blev jeg også meget fornøjet over at læse at der i øjeblikket er hele to udstillinger her i nærområdet, en i Kolding på Nicolai og en i Christiansfeld i borgerhuset.

 

Nicolai1

Den i Kolding er af Finn Thrane og er sammensat dels af hans egne værker og dels af værker som han har fået foræret eller erhvervet på anden vis. Finne Thrane har været i foto gamet siden i starten af 70’erne og er især kendt for at være den der startede fotomuseet op på Brandts i Odense (1985 til 2007), og i dag er en foredragsholdere der kommer land og rige rundt.

Lørdag formiddag havde jeg så endelig et par timer fri, vejret var ikke for godt så det var oplagt at tage en tur på fotoudstilling. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men de 100 udstillede billeder var godt nok af en meget svingende kvalitet. Det første vi blev mødt af var en kustode som var oprigtig glad for at vi kom og besøgte udstillingen, han virkede dog lidt skuffet da jeg godt kendte Finn Thrane i forvejen og egentlig bare var komme for at se billederne.

Når du læser denne artikel, så skal du huske på at det du læser nu, er min egen subjektive mening og den behøver ikke at afspejle den oplevelse du vil få eller har haft ved at besøge udstillingen.

Jeg er meget skuffet over den kvalitet af billeder som blev vist på udstillingen, jeg er overbevist om at hvis det har været en klubudstilling, hvor vi i klubben skulle udvælge billeder til en udstilling, så havde det blevet en meget lille udstilling.

Gennemgående var der mange uskarpe billeder, billeder uden kontrast og så det vi i klubben ofte benævner det er bare en registrering. Normalt når jeg er på udstillinger, så er der rigtig mange billeder, hvor jeg kan sige bare det var mit foto, men her, hvis jeg er flink, så er der måske en tre fire som jeg vil give den betegnelse. Jeg har den mistanke at man i stedet for at udvælge billeder til udstillingen for deres indholdsmæssige værdi, så har man mere kigget på navnene der stod som autor.

Mange af de udstillede billeder vil jeg betegne som fejlskud, men når det nu er skrevet, så er jeg også nødt til at overveje om det nu bare ikke er mig som ikke kan se kunsten i billederne. Er det min egen begrænsning der ikke kan se skoven for bare træer, når nu en af Danmarks koryfæer inden for foto har udvalgt en flok billeder som han anser for kunst. Eller er jeg bare en forstokket gammel foto amatør som ikke kan kigge ud over egen næsetip, jeg ved det ikke, men jeg er nødt til at kigge forbi udstillingen igen inden den lukker den 25. november, for nu lige at se om der virkelig ikke er noget i billederne eller om det bare er kejserens nye klæder om igen?

 

HDR i Lightroom og Photoshop
I værkstedet for at pille og lege med udstyret