Bloggen

En aften i værkstedet


For at være så godt forberedte som muligt når vi nu får et par gæster der vil stille sig til rådighed for fotografering, så mødtes vi denne klubaften i værkstedet for at lave et par prøveopstillinger af lyset vi forhåbentlig kommer til at bruge.

Den første opstilling handlede om at vi sætter to personer over for hinanden med ansigtet i mod den anden part og så belyser dem skråt bagfra. Foran de to personer sættes noget flashlys som skyder på tværs af opstillingen, hvor vi bruger falloff lyset som opblødning.

Det lyder kryptisk men det første lys er en striplight som sættes op i en meters penge fra første objekt. Det gik meget hurtig med at få det skudt ind.  

Andet objekt placeres overfor første objekt og i mangel af bedre benytter vi os af en flash med reflektor og bicelle på, men det viser sig hurtigt at her har vi ikke tilnærmelsesvis en chance for at få en nogenlunde ens belysning af de to objekter (klubmedlemmer).  

Gode råd var dyre men et medlem brugte lige 10 minutter til at køre hjem for at hente endnu en flash og striplight mens vi andre havde dybsindige diskussioner om lysopsætningen.

Da vores medlem kom tilbage og vi ivrigt fik sat lyset op, skudt flashene ind så de gave den samme lysmængde på de to objekter så var der alligevel stor forskel på oplysningen af de to ansigter. Hmmmmm?

  Gode råd var dyre men til sidst prøvede vi at rotere de to objekter og af en eller anden årsag som vi ikke orkede at komme mere ind på, løste det en del af vores udfordring.

De to flashes hvor vi skulle bruge falloff lyset fra blev lige justeret ind og så var der kun tilbage, at tage billedet for at se om det hele spillede sammen og resultatet kan du se herunder.  

Næste opstilling var Flemmings standard opstilling som vi ville bruge til enkelt portrætter såvel som to personers portrætter.

Flemming som var fotograf på opstillingen, var ikke helt tilfreds med det han så på skærmen bagpå, så der blev pillet lidt ved kameraets hvidbalance og et nyt prøveskud blev taget.  

Med det mere tilfredsstillende resultat blev der så arbejdet lidt med lyset, inden vi lavede mor/datter skud.  

Med mere end en person på et portrætbillede sætter det endnu større krav til posering og som det ses på billedet her medførte det en masse morskab.  

Baggrunden var dog efter de flestes smag alt for lys, den skulle meget gerne være mørkere og efter megen talen frem og tilbage hvor vi diskuterede at vi kunne flytte modellen længere frem og dermed få et større forskel på belysningen der rammer forgrund og baggrund eller om det vil have indflydelse på gengivelse af hudtoner når vi skruer op for lyset og ned for blænden? Herover skud henholdsvis blænde 5.6, 8 og 11

Vi blev ikke helt enige men kom da frem til et resultat. 

Print og passepartout
Lidt hjælp til bedre julebilleder

Related Posts